Jeg gjorde det, for nylig rakte jeg og bad om hjølp og blev mindet om hvor godt det er. Og hvor svært det kan være, nogen gange ret skamfuldt. Samtidig så menneskeligt, ikke at kunne klare alting selv. Det er der jo ingen der kan, heller ikke jeg, jeg som ellers kan så mange ting og har klaret så meget selv og er det mange vil kalde en stærk og selvstændig kvinde.
Jeg rakte ud og bad om hjælp. Og jeg blev fuldstændig overvældet af al den hjælp der så velvilligt strømmede mig i møde. Det var faktisk federe end at have fødseldag og modtage en masse hilsener, ikke at jeg ikke elsker det også!
Jeg tror at den store forskel det var, at det er en to-vejsting, jeg rækker min hånd ud og nogen griber den. Det er så betydningsfuldt for os mennesker at være i kontakt og ikke føle os for alene og der var vi sammen, jeg og alle de gode venner der villigt var der for mig. Vi var sammen og jeg er sikker på at de føltes godt for dem der var de givende og hjælpende også, sådan kender jeg det i hvertilfælde fra mig selv. Jeg syntes også det er dejligt når nogen rækker ud til mig og jeg kan mærke at jeg kan gøre en forskel og betyder noget for en anden. Så ræk ud, det er vigtigt, ikke kun for dig. <3
Skriv et svar